To travle dage til Skolelederforeningens årsmøde

I sidste uge var Aalborg Kongres & Kultur Center i to dage fyldt med 1500 skoleledere, spændende foredrag og et stort udstillingsområde – Skolelederforeningen afholdte nemlig deres årlige møde.

 

skolelederforeningens-aarsmoede-2016_1200-598

Programmet bød blandt andet på paneldebat med Asger Aamund, Anders Bondo, Mette With Hagensen og Mads Steffensen som ordstyrer og oplæg med blandt andre B.S. Christiansen og direktør i A.P. Møller Fonden Henrik Tvarnø. På Skolelederforeningens hjemmeside kan du få et indblik i årets møde, og læse om torsdagens og fredagens højdepunkter.

Et flot udstillingsområde 

I løbet af de to dage lagde rigtig mange vejen forbi de flotte udstillingsområder i de indlagte pauser. Aalborg Kongres & Kultur Center dannede gode rammer for skolernes potentielle udendørs aktiviteter, indendørs møbler, it-hardware, efteruddannelser, spændende nye tiltag som et virtuelt besøg i Kongernes Jelling, bevægelsesmuligheder i klasselokalet og meget mere.

Da BookBites både er et digitalt skolebibliotek og et læseredskab valgte vi at udstille på årsmødet i Aalborg. Vi udstillede tidligere på året til Læringsfestivalen i Bella Center og på Skolemessen i Aarhus, hvor vi fik vist BookBites som et interessant læseredskab til lærerne. Vi så det derfor som en oplagt mulighed at præsentere landets skoleledere for BookBites og vække deres interesse for mere digital læsning på skolerne.

På vores stand i Kongres & Kultur Centeret havde vi mange gode snakke med flere hundrede skoleledere om, hvordan BookBites kan blive en fast del af skolernes hverdag. Vi er derfor glade for, at vi valgte at møde skolelederne til deres årlige sammenkomst, og vi glæder os til at følge op på et par gode dage fra Skolelederforeningens årsmøde 2016.

Kom godt i gang med BookBites

Vil I også i gang med at styrke læselysten med vores digitale skolebibliotek og læseredskab? Du kan prøve BookBites gratis på vegne af din kommune eller skole eller kontakte os for at høre mere om, hvordan I kommer godt i gang på jeres skole.

Kom godt i gang

bookbites_skolelederne_aarsmoede1
På standen fik vi uddelt massevis af BookBites kataloger, muleposer og kaffekopper til landets skoleledere.

 

bookbites_uniqa
Der var meget andet end digitale læremidler i udstillingsområderne. På billedet ses en af Uniqas unikke legepladser.