Nomineret to gange til The Bookseller’s FutureBook Awards

bb-futurebook-cake

BookBites er med i opløbet om hele to FutureBook Awards, hvor den britiske boghandlerorganisation The Bookseller hylder de bedste bud på fremtidens bogbranche.

 
Allerede et år efter opstart er vores digitale skolebibliotek og læseredskab blevet nomineret i kategorien ”Platform of the year” ved årets FutureBook Awards. De nominerede blev offentliggjort på årets bogmesse i Frankfurt, og i opløbet om årets platform er BookBites blandt flere store internationale navne som fx Bloomsbury Publishing og Cambridge University Press. Når prisen uddeles kigger dommerpanelet blandt andet efter: “Enthusiasm and dedication to creating a unique experience, whether it takes place in a physical or digital space. Skilled and relevant application of the strongest features from other sectors (i.e. gaming) where relevant. Design and usability: is the platform intuitive, responsive and discoverable? Robustness, agility in response to change, and potential for future development.

Derudover er vores direktør Lasse i år blandt kandidaterne i kategorien ”Digital Achiever of the year”. Det er kun anden gang, at kategorien er en del af FutureBook Awards og sidste år vandt George Burgess, der står bag app’en Gojimo, som skal hjælpe studerende med at forberede sig til eksamen. For at komme i betragtning må kandidaten: “demonstrate an enthusiasm for digital change, a track-record of innovation, but must also show how they have applied this thinking/activity to their job.

bookseller_logo

FutureBook Awards er en del af Europas største konference om digitale tiltag i forlagsbranchen –  The FutureBook Conference. Konferencen afholdes af den britiske boghandlerorganisation The Bookseller, som siden 1858 har rapporteret fra forlagsbranchen. Formålet med konferencen er at sætte fokus på den stigende digitalisering, der finder sted på tværs i branchen og samtidig hylde nye initiativer og frontrunners.

Nu krydser vi bare fingre, når vinderne udpeges til FutureBook konferencen d. 2. december.

Læs mere om BookBites eller se hvordan du kan prøve app’en gratis i 30 dage.