30.000 aarhusianske skoleelever får adgang til BookBites

Vi er klar til at styrke læselysten på landets skoler, og Aarhus Kommune har indgået en aftale, så alle elever og lærere i kommunen får mulighed for at bruge BookBites som deres nye digitale skolebibliotek og læseredskab. Ikke bare kommuner, men også skoler kan indgå en aftale med os.


Læs med om hvordan din skole eller kommune også får adgang til BookBites.



BookBites_HaldumHinnerup

Skolernes nye digitale bibliotek og læseredskab

Visionen med BookBites er at få flere til at læse mere. Ved at sætte fokus på den gode digitale læseoplevelse, hvor overblikket over teksten forbedres og formen gentænkes, motiverer BookBites eleverne i grundskolen til at blive i bøgernes verden.

Med BookBites har vi skabt en ny tilgang til det at læse: Bøgerne bliver til bidder af tid, der er tilpasset den enkelte elevs læsefærdigheder. På den måde er der altid et delmål i sigte, og eleven motiveres til at fortsætte sin læsning. Eleven kan på sin profil følge sin progression i letaflæselige statistikker. Derudover giver BookBites læreren et præcist indblik i klassens læsefærdigheder og -mønstre. Læreren har mulighed for at se den enkelte elevs statistik eller få et samlet overblik over alle eleverne.

I BookBites kan eleverne vælge mellem tusindvis af bøger fra flere af Danmarks største forlag. Selve adgangen til BookBites afregnes pr. elev pr. skoleår og kan både indgås på kommunalt niveau eller med den enkelte skole. Herefter kan kommunen eller den enkelte skole fastsætte et budget, som skal dække forbruget af den digitale læsning i BookBites. Der er fuld kontrol og løbende overblik over forbruget, så bogbudgettet ikke overskrides. Gennem BookBites sørger vi for afregningen med forlagene, så personen, der administrer budgettet, kun modtager én månedlig faktura.

De første skoler er allerede i gang, og du kan læse mere om implementeringen af BookBites på Sdr. Felding Efterskole.

Aarhus Kommune styrker læselysten med BookBites

Aarhus Kommune har indgået en kommuneaftale med BookBites. Den tæller samtlige 48 kommunale skoler i Aarhus, og dermed får over 30.000 elever samt deres lærere mulighed for at bruge BookBites som deres nye digitale skolebibliotek og læseredskab. Gennem udviklingen af BookBites har vi haft et rigtig godt samarbejde med Aarhus Kommune. I foråret testede vi appen på flere af kommunens skoler, og med input fra både lærere og elever har vi siden videreudviklet og tilpasset funktionerne. Vi glæder os meget til at fortsætte samarbejdet.

Kom godt i gang med BookBites 

Er du interesseret i at indgå en aftale med os – eller måske anmode om 30 dages gratis prøveadgang til BookBites? Med prøveadgangen får du alle funktionerne i BookBites, læseprøver af alle bøger og du kan logge ind både som lærer og elev.

Kom godt i gang