BookBites nu live til iOS i AppStore

I går var en stor dag, for vi gik live med BookBites til iOS i AppStore.

Udviklingen af BookBites startede i oktober måned 2015, og det er gået stærkt lige siden. Vi bliver flere og flere på kontoret, vi fik en fantastisk modtagelse på landets læringsmesser, vi har gennemtestet produktets potentiale i samarbejde med lærere og elever og nu har vi også nået en meget vigtig milepæl. Der er nemlig blevet trykket på knappen, så BookBites er tilgængelig til iOS i AppStore – og lige rundt om hjørnet runder vi den næste pæl, når vi lancerer til Android, Chromebooks og Windows 10 henover efteråret 2016.

Bang! Se lanceringen af BookBites til AppStore i denne håndholdte minidokumentar, hvor Lasse Nyrup, CEO i BookBites, fortæller lidt om den store dag og vejen dertil. Sæt lyd på og tryk play.

Hvad er BookBites?

Visionen med BookBites er at få flere til at læse mere. Ved at sætte fokus på den gode digitale læseoplevelse, hvor overblikket over teksten forbedres og formen gentænkes, motiverer BookBites eleverne i grundskolen til at blive i bøgernes verden.

I BookBites er tusindvis af bøger tilgængelige på tværs af forlag. Bøgerne bliver til bidder af tid, der er tilpasset den enkelte elevs læsefærdigheder. På den måde er der altid et delmål i sigte og eleven motiveres til at fortsætte sin læsning. Eleven kan følge sin egen udvikling under “Min side”, hvor al data om elevens læsning præsenteres i letaflæselige statistikker. Derudover giver BookBites læreren et præcist indblik i klassens læsefærdigheder og -mønstre.

Læs mere om BookBites

Få adgang til BookBites

For at benytte BookBites skal skolen eller kommunen have købt adgang. Herefter logger eleverne og lærerne blot ind med UNI-login.

Vi tilbyder også mulighed for at få 30 dages gratis prøveadgang på vegne af din skole eller kommune.

Kom godt i gang med BookBites