Skolemessen 2016 og IT-vejledernes jubilæumskonference – ses vi?

BookBites_Skolemesse_Messer0416_v2 (1)

Er du nysgerrig efter at vide, hvilke lærings- og teknologimæssige tiltag den nærmeste fremtid byder på? På Skolemessen 2016 i Aarhus og til Danmarks IT-vejlederforenings 40 års jubilæumskonference på Fyn får du rig mulighed for at udforske nye analoge og digitale læremidler.

I BookBites pakker vi muleposerne med kataloger og kaffekopper og tager hinanden under armen. Vi glæder os til at tage på messe for at præsentere endnu flere for vores nye digitale læseredskab.

 

Jyllands største læringsmesse – ses vi i Aarhus?

Kom forbi Aarhus d. 13.-14. april, hvor Scandinavian Congress Center åbner dørene for Skolemessen 2016. I messehallerne står mere end 130 udstillere klar til at præsentere de nyeste analoge og digitale læremidler inden for alle fag i grundskolen, og til foredrag og på formiddagskurser kan du blive beriget med ny viden.

Du kan blandt andet høre professor Per Fibæk Laursens foredrag ”Drop ambitionerne!” Her præsenterer han ti punkter til en ny dagsorden, der tager afsked med urealistiske ambitioner og i stedet lader skolen udvikles indefra – med lærerne i spidsen.

Du kan også finde vej til Den Røde Stol i Scandia Salen på 1. sal, hvor blandt andre Özlem Cekic og Benni Bødker er i rækken af spændende forfattere, der sætter sig i stolen og fortæller om deres forfatterskaber og udgivelser.

For at få gratis adgang til de store messehaller skal du blot registrere dig som deltager på www.skolemessen.dk

BookBites_NyhWeb_Indh1_Messer0416_v1

Du finder BookBites i Arkaden på stand nr. 205, hvor vi giver dig mulighed for selv at se og prøve, hvordan BookBites får flere til at læse mere.

Vi præsenterer et digitalt univers for dig, der bringer e-bøgerne ind i undervisningen i et let tilgængeligt redskab. I BookBites skaber vi en ny tilgang til det at læse, hvor bøgerne bliver til tidsopdelte bidder, der automatisk tilpasses den enkelte elevs læsefærdigheder og læsemønster. Med den gode læseoplevelse i fokus giver BookBites løbende eleverne indblik i egen progression, så de fastholdes i bøgernes verden og motiveres til at læse en bid mere.

Kom forbi stand nr. 205 og bliv klogere på, hvorfor tid er et vigtigt begreb, når læsningen bliver digital, hvordan den løbende opsamling af data gøres brugbar for eleverne og hvordan du kan få adgang til BookBites i din kommune eller på din skole.

BB_Nyh_IkonLocation_Messer0416_v1

Find os på Skolemessen

Du finder BookBites i Arkaden på stueplan lige ved indgangen til Kongressalen.
Vi ses på stand nr. 205, hvor vi giver dig mulighed for at se og prøve, hvordan BookBites får flere til at læse mere.

BookBites_NyhMail_Indh3_Messer0416_v1

Skal du til it-vejlederforeningens jubilæumskonference 6.-7. april?

Inden Skolemessen i Aarhus tager BookBites et smut til Fyn. Med temaet ”Beslutning, implementering og forankring i en brugerportalstid” inviterer Danmarks it-vejlederforening til 40 års jubilæumskonference på Gl. Avernæs ved Faaborg d. 6.- 7. april.

Programmet er fyldt med spændende foredrag, og du har også mulighed for at gå i dialog med konferencens udstillere ud fra temaet: Hvordan fremmes den enkelte elevs læring? Hvordan kan jeres produkt gøre en forskel? Hvad forventer brugerne af produkterne? Hvad savner de?

Til konferencen glæder vi os til at præsentere BookBites – vores nye digitale læseredskab. Lasse Nyrup – direktør i BookBites – står klar i udstillingsområdet til at give en demonstration af BookBites’ digitale læseunivers.

Du kan læse mere om selve konferencen og programmet på www.it-vejleder.dk


Du kan allerede nu stifte lidt nærmere bekendtskab med os på de sociale medier. Vi kommer også til at poste lidt fra messen, og er naturligvis altid interesserede i at hilse på nogle af de digitale relationer i den fysiske verden.

Hvad enten du kommer til arrangementerne eller ej, er du derfor velkommen til at følge os på Facebook, Twitter eller LinkedIn.