10 tips og tendenser i Magasinet om Læring

Magasinbanner_trans

På vores stand til Danmarks Læringsfestival 2016 nåede vi at tage en snak med Magasinet om Læring, der er et populært gratis magasin udgivet af SkoleKlog. I det nye nummer kan du blandt andet læse temaet om 10 tips og tendenser fra Danmarks Læringsfestival 2016, der er Danmarks største messe af sin art og samler alt det nye inden for undervisning og læring.

Blandt de 10 udvalgte emner kan du blive klogere på brugen af data i grundskolen, læse om hvilken teknologisk revolution vi er midt i og se projekterne fra den Tool Camp på Danmarks Læringsfestival, som elever fra 14 forskellige kommuner præsenterede for gæster og dommere. Flere af de præsenterede undervisningsmidler er så nye, at de først kommer på markedet til sommer – og på side 16 finder du en artikel om BookBites.

Læringsfestivalen 2016 var vores første offentlige fremvisning af dét, vi arbejder på. Du kan læse mere om modtagelsen her, og som vores direktør Lasse Nyrup siger:

Vores definition på en messesucces er, når vi ikke kan nå at tale med alle dem, der besøger vores stand.

Vi fik rigtig mange gode inputs og tilbagemeldinger på messen, og har lige nu travlt med det videre udviklingsarbejde af vores digitale læseredskab. Er du interesseret i at følge med?

tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook, Twitter eller LinkedIn.